Ny lov om whistleblowing træder i kraft d. 17. december 2021, og mere end 4.600 virksomheder i Danmark risikerer bøder og strafansvar, hvis de ikke lever op til lovkrav. Derfor lancerer dansk softwarevirksomhed nyt whistleblower-system, der skal gøre det nemt for alle at overholde loven.
Det er blevet bestemt på EU-plan, at alle virksomheder med mere end 50 ansatte skal have indført et system til whistleblowing.
I alt er der 4.668 virksomheder i Danmark, der har mere end 50 ansatte, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er derfor en lov, der får stor indvirkning på danske virksomheder.