Nemt og billigt – plug & play Whistleblower system til Skoleindkøbs medlemmer og andre frie skoler gennem Skoleindkøb
Skoleindkøbs løsning til whistleblowerordningen
Skoleindkøb har indgået et samarbejde med WhistleSystem om en løsning til at håndtere indberetninger af alvorlige forseelser eller lovovertrædelser samt efterfølgende dialog med whistlebloweren, som kan forblive anonym.
Det sker via en webbaseret indberetningsplatform.
WhistleSystem hjælper jer på vej med de materialer, skolen måtte have brug for, fx en præsentation til bestyrelse eller ledergruppe, jeres tilpassede whistleblowerpolitik og en tilpasset intro-video til medarbejderne.
Lovkrav v/50 ansatte
Senest den 17. december 2023 skal alle skoler med 50 ansatte have etableret en whistleblowerordning for skolens medarbejdere. Alle typer ansatte skal tælles med, uanset ansættelsens varighed. Lovens grænse gælder til enhver tid det gennemsnitlige antal i løbet af det seneste år.
Skoleindkøbs aftale indebærer en let reduceret pris, hvis skolen ligger under lovgrænsen, men alligevel ønsker en whistleblowerløsning.
Nemt og billigt – plug & play Whistleblower system til skoleindkøbs medlemmer og andre frie skoler gennem skoleindkøb
Bestil WhistleSystem her med skoleindkøb tilbuddet
Du har 30 dages fortrydelsesret.
Efterfølgende modtager du en bekræftelse, guide til implementering og tilbud om implementeringsmøde.
Der er ingen yderligere omkostninger.
Abonnementet kan opsiges når som helst i indeværende periode.
Særpriser
Skoleindkøbs aftale betyder særdeles attraktive priser:
Gratis oprettelse og etablering (oprettelse, implementeringsmøde, intro præsentation og video tilpasset skolen)
Årligt abonnement ved 50 medarbejdere eller flere
3.000 kr. ekskl. moms
3.750 kr. inkl. moms.
Årligt abonnement ved under 50 medarbejdere
2.500 kr. ekskl. moms
3.125 kr. inkl. moms.
Bestilling med Skoleindkøbs aftale
Udfyld formularen for at starte opsætningen.
Om whistleblower ordningen
Med en whistleblowerordning giver skolen en særlig mulighed for indberetning af ulovlige eller kritisable forhold direkte til skolen.
Systemet sikrer, at det kan gøres fuldt ud anonymt.
Whistleblowerordningen er en kanal til ledelsen, som har til ansvar at håndtere indberetningerne.
Skolen skal beslutte, hvem der skal modtage indberetningen og sørge for dialogen med whistlebloweren.
Skolens lille, fortrolige whistleblower-enhed kan bestå af repræsentanter blandt medarbejderne, ledelsen eller bestyrelsen.
Whistlebloweren vil i systemet se, hvem modtagerne er, og kan vælge at klikke en person fra som modtager, hvis personen er involveret i det forhold, indberetningen omhandler.
Skolen vælger, om ordningen kun omfatter medarbejdere, eller om elever og forældre også skal gives adgang.
Hvis der er tale om en ren medarbejderordning kan et link eller QR-kode placeres i medarbejderhåndbogen, intranet eller lignende. Hvis elever og forældre også skal have adgang, kan der fx gives adgang via skolens hjemmeside.
Skolen har ikke pligt til at informere nogen om, hvorvidt skolens whistleblowerordning er blevet benyttet.
Køb af yderligere service
WhistleSystem tilbyder tilkøb af serviceydelser til en fast månedlig takst.
Ved tilkøb af screening (150 kr./md. ekskl. moms) sikrer WhistleSystem svar på alle indberetninger og videresender kun de sager, som kræver behandling i henhold til skolens whistleblowerpolitik.
Ved tilkøb af bistand til behandling af sager (250 kr./md. ekskl. moms) vil en whistleblower-ekspert varetage dialog med whistlebloweren og udforme en handlingsplan til ledelsen.
Serviceydelserne kan tilvælges og fravælges når som helst i abonnementsperioden.