Konflikthåndtering

5. maj 2022

Konflikter er nok en uundgåelig del af livet på arbejdspladsen. Så meget desto mere, er det vigtigt at vide, hvordan man sørger for den bedste konflikthåndtering og konfliktløsning på arbejdspladsen, så uenigheden ikke får lov at eskalere.

Fordi konflikter ofte er forbundet med ubehag, ignoreres de tit. Men det er problematisk, da problemet så ikke løses, og det kan have omkostningsfulde konsekvenser. Hvis der er en uløst konflikt på arbejdspladsen, risikerer man, at medarbejdere bliver uproduktive, fordi konflikten fylder mentalt. I værste instans kan det sågar føre til stress, mobning eller chikane , hvilket med stor sandsynlighed vil føre til øget sygefravær.

Derfor er det yderst vigtigt at kende til konfliktens dynamikker, samt hvad man kan gøre for bedre konflikthåndtering og konfliktløsning på arbejdspladsen.

Hvad er en konflikt egentlig?

Det er svært at lave en definition på en konflikt, men ofte vil det være en situation, hvor en eller flere personer føler, at de bliver forhindret i at gøre noget, eller føler sig frustreret over de(n) anden/andre.

Det er vigtigt at understrege, at en konflikt på arbejdspladsen ikke nødvendigvis behøver at være noget problem. Faktisk kan det skabe grobund for udvikling. Hvis det eksempelvis drejer sig om en faglig uenighed, kan den diskussion skabe læring og forandring. Men det er i så fald stadig vigtigt, at man ved hvordan man bedst håndterer den faglige uenighed, så den ikke eskalerer ud i en større konflikt på arbejdspladsen.

Men konflikter på arbejdspladsen kan også vise sig at være ganske giftige i deres natur. Specielt hvis det er af den længerevarende slags, hvor to eller flere personer har set sig sure på hinanden, hvor der ingen udsigt til konfliktløsning er.

Så man kan sagtens være uenige, uden at have en konflikt. Men tit sker det, at den uenighed udvikler sig til en større konflikt, fordi parterne ikke er bevidste om, hvordan de mest konstruktivt håndterer den uenighed.

Derfor er det vigtigt at vide, hvad konflikthåndteringens elementer består af, og hvordan man bedst muligt forbereder sig på eventuelle konflikter på arbejdspladsen.

Hvad er konflikthåndtering?

I sin essens er konflikthåndtering en proces, hvori man prøver at minimere eller fjerne de negative elementer i konflikten, samtidig med at med man flytter fokus til nogle af de positive eller konstruktive elementer, der kan være i konflikten.

Det er vigtigt med en aktiv konflikthåndtering på arbejdspladsen, da det kan få en negativ indflydelse på medarbejderens effektivitet, motivation og engagement, hvis konflikten får lov at stå til.

Gode tips til bedre konflikthåndtering og konfliktløsning på arbejdspladsen

Der er flere forskellige måder, hvorpå man kan sørge for bedre konflikthåndtering på arbejdspladsen. Vi vil herunder komme ind på to måder at gøre det på, hvoraf den ene er af forebyggende karakter, og den anden skal fungere som konfliktløsning, når først konflikten er udbrudt på arbejdspladsen.

Forståelse og forbedret kommunikation

Rigtig meget konflikthåndtering vil være hjulpet af bedre kommunikation og forståelse for hinanden. For mange konflikter bygger i bund og grund på misforståelser. Det som jeg betragter som en universel sandhed, er det muligvis ikke for dig. Og en tone som er helt fin for mig, er måske mega-hård set fra dit perspektivt.

Derfor er det ekstremt vigtigt, at medarbejdere på arbejdspladsen opnår et bedre kendskab til hinanden. For manglende kendskab til de personer man omgiver sig med på arbejdspladsen, skaber grobund for fordomme og misforståelser.

Man kan eksempelvis arbejde med teamudvikling eller prøve at lave personprofiler på medarbejderne. Begge ting bør give de ansatte en bedre indbyrdes forståelse af hinanden. Her kan man eksempelvis få et bedre indblik i, hvordan forskellige individer foretrækker at få feedback. Er det ‘svesken på disken’ eller må det gerne være mere diplomatisk?

Vær opmærksom på sprog og kropssprog

Dette har selvfølgelig til formål at tage konflikten i opløbet. Men hvis der alligevel opstår konflikter på arbejdspladsen, er det vigtigt at vide, hvordan man prøver at understøtte den mest konstruktive konflikthåndtering på arbejdspladsen.

Her er sprog og kropssprog selvfølgelig enormt vigtigt. Eksempelvis bør du undgå at bruge definitive og firkantede ord som ‘aldrig’ og ‘altid’. Ofte vil det føre hen imod en diskussion af semantikken, frem for sagens kerne.

Derudover er det vigtigt, at man er i stand til at lytte og sætte sig i den andens sted. Man når ingen vegne, hvis man kun ser konflikten fra ét synspunkt. Derfor kan du prøve at vise modparten, at du gerne vil forstå dennes perspektiv på sagen. Det giver tillid og kan sætte gang i en bedre dialog.

Når man står midt i konflikthåndteringen, kan det være fristende at hoppe på den første og bedste løsning, fordi det umiddelbart slutter konflikten. Men et kompromis der er lavet for fredens skyld er sjældent optimalt. Ofte vil det nemlig være en løsning som er forceret og ikke tilfredsstiller begge parter i længden.

Få et system til sikker og anonym indberetning af de værste konflikter

Hvis der på jeres arbejdsplads opstår meget alvorlige konflikter, er det smart at have et system til indberetningen og håndteringen af disse. Derfor kan I overveje et whistleblower system fra WhistleSystem.

Det er nemt, sikkert og anonymt at bruge, og sikrer at medarbejderne altid har en mulig for at indberette mobning, chikanerende opførsel el lign., uden at skulle frygte for repressalier fra deres arbejdsplads.

Book en demo

Er du klar til at se whistleblower systemet? Få en en gratis gennemgang.

Seneste artikler

Whistleblower software 

Whistleblower software 

Whistleblowerordning lovkrav 

Whistleblowerordning lovkrav 

Hvad er en whistleblower ? 

Hvad er en whistleblower ?