Derfor er det vigtigt at understøtte et godt arbejdsmiljø
Medarbejdertrivsel er noget af det vigtigste at fokusere på, når man er leder på en arbejdsplads.
Så kort kan det egentlig siges.
For hvis der ikke bliver taget ordentlig hånd om det, og der er dårlig trivsel på arbejdspladsen, kan arbejdspladsen være et rigtig ubehageligt sted at være. Men økonomisk og performance-wise er det også et kæmpe problem for virksomheden.
Derfor skal man som leder tage ansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø og en god medarbejdertrivsel.
Derfor er dårlig trivsel på arbejdspladsen et kæmpe problem
Det vurderes at næsten halvdelen af det danske sygefravær skyldes mentale helbredsproblemer, som bl.a. kan skyldes dårlig trivsel på arbejdspladsen. Hvis man fx. er udsat for mobning eller chikane, har man selvsagt ikke lyst til at være på arbejdet.
Hvis det er tilfældet, er det selvfølgelig først og fremmest forfærdeligt for personen det går ud over. Derfor er det også primært for medarbejdernes skyld, at man bør tage hånd om problemet. Men det er altså også et stort problem for resten af virksomheden, både for kulturen på arbejdspladsen, men også på bundlinjen.
En gennemsnitlig kontoransat der er sygemeldt i over 30 dage koster nemlig i gennemsnit virksomheden 82.400 kr.
Yderligere er det værd at nævne, at en undersøgelse fra Arbejdstilsynet viser, at medarbejdere som rapporterer om dårligt psykisk arbejdsmiljø, eller som har dårlige oplevelser på arbejdspladsen, har et højere sygefravær, og typisk er væk i længere tid ad gangen.
Derfor er det altså et kæmpe problem for virksomheden, hvis medarbejdere melder sig syge på baggrund af dårlig medarbejdertrivsel.
Hvordan kan jeg bidrage til et godt arbejdsmiljø?
Det er selvfølgelig i alles bedste interesse, at man prøver at bidrage til et sundt og godt arbejdsmiljø. Det vil både understøtte mindre stress, bedre dialog, færre sygedage og bedre resultater.
Således viser en undersøgelse fra Dansk Industri, at 44% af de virksomheder der havde arbejdet med ledelsesudvikling, oplevede et fald i sygefravær.
Tre tips til hvordan understøtter en god medarbejdertrivsel
- Vær nærværende og skab tillid
Med fokus på nærvær og tillid, skaber du grobund for bedre dialoger, hvor medarbejdere kan lufte faglige såvel som private udfordringer. - Italesæt og løs problemer hurtigt
Hvis du ser, at en medarbejder ændrer humør eller adfærd, er det dit ansvar som leder at træde til og prøve at udbedre situationen. - Vær opmærksom på hvor meget du presser dine medarbejdere
For stort arbejdspres kan være en kæmpe mental belastning. Derfor er det vigtigt at du konstant er opmærksom på, hvordan du bedst muligt balancerer arbejdspresset på dine medarbejdere.
Skab bedre medarbejdertrivsel med en whistleblowerordning
Hvis I gerne vil gå den ekstra mil for at skabe et sundt og godt arbejdsmiljø, bør I overveje et whistleblower system fra WhistleSystem. Det er nemt, sikkert og anonymt at bruge, og sikrer at medarbejderne altid har en mulighed for at indberette chikanerende opførsel eller lignende, uden at skulle frygte for repressalier fra deres arbejdsplads.