Whistleblowerdirektiv: Lov om whistleblowerordning i virksomheder
Whistleblower-direktivet, direktiv (EU) 2019/1937 blev vedtaget af Europa-Parlamentet i oktober 2019. Senest 2 år efter skal EU-medlemslandene implementere direktivet i deres lovgivning, hvorfor den gælder i dansk lovgivning fra december 2021.
For virksomheder med mere end 250 medarbejdere, skal der være etableret en whistleblowerordning senest d. 17. december 2021. Dog har virksomheder med mellem 50-249 ansatte indtil 17. december 2023 til at etablere en whistleblowerordning.
Loven er til for at beskytte whistleblowere og gøre det sikkert for dem at indrapportere lovovertrædelser. Samtidig bidrager ordningen til bedre medarbejdertrivsel og en mere åben kultur på arbejdspladsen, ved at være en ekstra stemme til medarbejderene, når noget er virkelig galt. For at opnå dette, pålægges virksomheder med over 50 ansatte, at etablere sikre, interne kanaler til indberetning samt procedurer for indberetning af og opfølgning på lovovertrædelser. De interne indberetningskanaler skal blandt andet sikre fortroligheden af den enkelte whistleblowers identitet.
Du kan som virksomhed vælge, om jeres indberetningskanal skal drives internt af en person eller afdeling, der er udpeget og autoriseret til det, eller leveres eksternt af en tredjepart. WhistleSystem leverer alt hvad I skal bruge, for at have jeres egen whistleblowerordning. Vores system giver jer blandt andet brugervenlighed, kvalitet og sikkerhed til en god pris. Og vi sikrer selvfølgelig, at alle love og regler, som whistelblowerordningen dikterer, overholdes. Læs mere om WhistleSystem.