Privatlivspolitik

Hvad er en whistleblower?

Whistleblower. Fløjteblæser. Sladrehank. Sågar stikker. Kært barn har mange navne — men hvad betyder whistleblower egentlig? Og hvad skal man som virksomhed være opmærksom på?

Hvad betyder whistleblower?

Definition: En whistleblower er en person, der informerer myndigheder eller offentligheden om brud på loven. Lovbruddet kan for eksempel være svindel, korruption, krænkende adfærd og mere.

En whistleblower kan for eksempel være en ansat i en virksomhed, der går til chefen med oplysninger om en anden ansats ulovlige gerninger.

Derfor er der meget på spil for whistlebloweren — vedkommende kan blive anset som en “sladrehank”. Det kan potentielt gå ud over personens anseelse i virksomheden. På den måde er whistleblowing en balancegang mellem loyalitet over for arbejdspladsen og ansvar over for loven.

Intern og ekstern whistleblowing

Selve handlingen — at informere om lovbruddet — kan kaldes whistleblowing. Man kan opdele whistleblowing i to typer: Intern og ekstern.

Intern whistleblowing: Dette er, når personen indberetter om ulovlige forhold på arbejdspladsen til arbejdspladsen — for eksempel til direktøren eller HR-chefen.

Ekstern whistleblowing: Dette er, når personen går til offentligheden med informationer om lovbrud — for eksempel myndighederne, medierne eller politiet.

Beskyttelse af whistleblowers

Da vi som samfund er interesserede i sandheden, er det vigtigt, at whistleblowers er beskyttede. Ellers vil personen ofte vurdere, at karriere og anseelse på arbejdspladsen vægter højere end retskaffenhed.

Netop derfor er det vigtigt, at der findes regler, som gør det muligt at informere om ulovligheder — uden man skal bekymre sig om repressalier for at være lovlydig og samvittighedsfuld.

Virksomheder kan vælge at udforme egne, interne regler for whistleblowing. Reglerne bør som minimum sikre anonymitet. Dermed skal personen ikke bekymre sig om personangreb som følge af afsløringen.

Statslige myndigheder kan også udforme lovtekster, der værner om whistleblowers sikkerhed. Det har EU for eksempel valgt at gøre i form af en whistleblowerordning. Ordningen træder i kraft som dansk lov i 2021.

Det betyder blandt andet, at virksomheder ikke må straffe deres ansatte for whistleblowing. Der er forbud mod enhver form for repressalier, herunder:

  • Opsigelse
  • Suspension
  • Degradering
  • Undladt forfremmelse
  • Ændring i arbejdstid og -opgaver
  • Nedgang i løn
  • Intimidering, chikane og social udelukkelse på arbejdspladsen

Whistleblowerordning for virksomheder med 50+ ansatte

Fra 2021 bliver det en del af dansk lovgivning, at virksomheder med mere end 50 ansatte skal have en whistleblowerordning. Det betyder, at virksomheden skal have et system, der gør det muligt for ansatte at indberette forseelser anonymt.

Virksomhedens ordning skal imødekomme en række krav. Disse er blandt andet:

  • Whistlebloweren skal have mulighed for anonymitet
  • Virksomheden skal udpege en person eller afdeling, der er ansvarlig for at gå videre med afslørende indberetninger. Det kan enten være internt eller via en ekstern tredjepart.
  • Indberetninger skal kunne indgives på skrift og/eller tale
  • Der skal gives bekræftelse på modtagelse af indberetninger senest 7 dage efter modtagelse

Whistleblowerordning: Hjælp til virksomheder

Det kan nemt blive en hovedpine for private virksomheder med 50+ ansatte at efterleve de nye EU-regler. Hvis du gerne vil slippe for at bryde hovedet med de mange juridiske detaljer for implementering og varetagelse af indberetninger, der følger med ordningen, har vi udviklet softwaren WhistleSystem.

Softwaren tager automatisk hånd om tingene og er den billigste løsning på markedet. Den henvender sig specifikt til dig, der hverken har tid eller ressourcer til at afsætte en hel afdeling til at fokusere på whistleblowing — eller ikke har pengene til at hyre et eksternt advokatbureau til at tage hånd om det.

Kontakt os

Kontakt os på info@whistlesystem.com for at høre nærmere.