Whistleblower

Direkte oversat fra engelsk betyder whistleblower “fløjteblæser”. Ordet stammer fra 1960’erne, hvor britiske og amerikanske medier brugte det om fodbolddommere og dommere i andre sportsgrene, der blæser i en fløjte, når de ser en strafbar handling.

I dag bruges ordet whistleblower om en person, der informerer om forhold, som vedkommende mener er kritisable eller direkte ulovlige. Om informationen lækkes til offentligheden, en myndighed eller en arbejdsplads er ikke afgørende for brugen af ordet. Det er selve handlingen – at informere om lovbrud eller andre kritisable forhold – som kaldes whistleblowing.

Af den grund ville nogen, primært før i tiden, mene, at en whistleblower også kan kaldes en sladrehank eller sågar en stikker. Der er der meget på spil for whistlebloweren. Vedkommende kan blive anset som en stikker eller risikere andre repressalier. Det kan potentielt gå ud over personens anseelse i virksomheden. På den måde er whistleblowing en balancegang mellem loyalitet over for arbejdspladsen og ansvar over for loven.

Det er en af de problemstillinger, som det nye lovkrav om whistleblowerordninger i virksomheder har til hensigt at imødekomme. Læs mere om loven til beskyttelse af whistleblowere her eller længere nede på denne side.

En whistleblower kan eksempelvis være en ansat i en virksomhed, der går til chefen med oplysninger om en anden ansats ulovlige gerninger. Det kan også være en ansat, eller tidligere ansat, der går til pressen eller en offentlig instans omkring virksomhedens brud på loven.
En verdenskendt whistleblower
På trods af, at vi også har haft større whistleblower-sager herhjemme, er en af de mest omtalte whistleblowere i verden sandsynligvis Edward Snowden. Han kunne qua sit arbejde i CIA offentliggøre stærkt klassificerede oplysninger om NSA’s verdensomspændende masseovervågning. Konsekvenserne lever han stadig med, og efter forlænget asyl har han nu fået permanent opholdstilladelse i Rusland.

Konsekvenserne af Edward Snowdens whistleblowing er et eksempel på, hvorfor EU har vedtaget det såkaldte whistleblowerdirektiv: En lov til beskyttelse af whistleblowere, der pålægger virksomheder at etablere en whistleblowerordning.

[Læs mere om loven om whistleblowing her]

De fleste vil mene, at Edward Snowdens eksempel, som nævnt ovenfor, er et ekstremt, men godt, eksempel på, hvorfor whistleblowing er vigtigt. Men det er i lige så høj grad også et godt eksempel på, hvorfor den nye whistleblowerordning er relevant og vigtig for både vores samfund og den enkelte whistleblowers videre liv.

Da vi som samfund er interesserede i sandheden, er det vigtigt, at whistleblowers er beskyttede. Ellers vil personen ofte vurdere, at karriere og anseelse på arbejdspladsen vægter højere end retskaffenhed.

Netop derfor er det essentielt, at der findes regler, som gør det muligt at informere om ulovligheder. Vel at mærke uden, at whistlebloweren skal bekymre sig om repressalier for at være lovlydig og samvittighedsfuld.

Om whistleblowerordningen siger Justitsminister Nick Hækkerup (S), blandt andet:

Det er i samfundets interesse, at overtrædelser og alvorlige forhold kommer frem i lyset, og whistleblowere kan spille en central rolle i at afdække forhold, som ellers kan være svære at opdage. Med lovforslaget(nu: Loven om whistleblowerordning i virksomheder, red.) sikrer vi nu, at whistleblowere sikkert, fortroligt og uden frygt for repressalier kan indberette om alvorlige fejl og forsømmelser til deres arbejdsplads eller til Datatilsynet.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Whistleblowerordningen betyder blandt andet, at virksomheder ikke må straffe deres ansatte for whistleblowing. Der er forbud mod enhver form for repressalier, herunder:

• Opsigelse

• Suspension

• Degradering

• Undladt forfremmelse

• Ændring i arbejdstid og -opgaver

• Nedgang i løn

• Intimidering, chikane og social udelukkelse på arbejdspladsen

  [Læs mere chikane] [Læs mere om sexchikane] [Læs mere om mobning]

Man kan opdele whistleblowing i to typer: Intern og ekstern.

Intern whistleblowing: Dette er, når personen indberetter om ulovlige forhold på arbejdspladsen til arbejdspladsen. Det er her, den nye whistleblowerordning hører under, da den stiller krav til virksomhedernes interne system for whistleblowing.

Ekstern whistleblowing: Dette er, når personen går til offentligheden med informationer om lovbrud – for eksempel myndighederne, medierne eller politiet.

Det kan nemt blive en hovedpine for private virksomheder med 50+ ansatte at efterleve de nye lovkrav. Hvis du gerne vil slippe for at bryde hovedet med de mange juridiske detaljer for implementering og varetagelse af indberetninger, der følger med ordningen, er løsningen WhistleSystem.

WhistleSystem er et whistleblowersystem, eller software, der er sikkert og brugervenligt at bruge, og som overholder alle regler og lovkrav på området. Systemet kræver en minimal arbejdsindsats fra jeres side: Implementeringen af softwaren er hurtigt og simpel, brugervenligheden er i top og der medfølger manualer, som I kan indsætte i jeres personalehåndbog.

Når WhistleSystem er implementeret er det eneste, I skal gøre at forholde jer til de eventuelle anmeldelser, som I modtager via systemet. Og I sørger samtidig for at overholde loven om en whistleblowerordning i virksomheden.